Hjemmelavet burger og midnatssol

I aften tror jeg den skal stå på en god burger. Jeg har ikke helt fundet ud af om det skal være en god hjemmelavet burger, eller kæreste og jeg måske tager ud til en god cafe hvor vi ynder at komme, og få en lækker burger der, men burger har jeg i hvert fald besluttet at den skal stå på!

Jeg er faktisk i ret godt humør her denne morgen. Den ene grund er jo nok at det er fredag, og man så ved man snart kan tage den lidt afslappet, og tage ud og spise burger med kæresten og anden hygge, men den anden grund er nok at det var så dejlig lyst her til morgen.

Vi er langt fra midnatssol endnu (ikke fordi vi får det her i Danmark), men bare det at det bliver lyst lige omkring når man står op, synes jeg giver helt vildt meget energi!

Tror det har noget med den naturlige døgnrytme at gøre. Vores krop er over generationer blevet bygget op til at vi skal være vågne når det er lyst, og sove når det er mørkt. Om vinteren er vi altså vågen i mange timer hver eneste dag, hvor det er super mørkt, måske ikke direkte omkring os, men bare nogle få skridt udenfor.

Der er muligvis andre grunde til at jeg er i godt humør lige nu, men de to ovenstående må helt sikkert være hovedoversagerne!

God weekend! Nu vil jeg smutte hen og knokle lidt, så jeg med god ro i sindet kan sidde og nyde min burger i aften 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *