Altid træt om mandagen

Jeg tror der er en eller anden mærkelig fysisk lov her i universet, der siger, at man skal være træt om mandagen. Grunden til at jeg er træt om mandagen, er næsten altid at jeg kommer for sent i seng om søndagen. Det er mærkeligt, men lige meget hvad, så synes jeg som minimum altid jeg kommer en halv time senere i seng om søndagen end jeg gør i hverdagene. Det er jo en lidt skidt start på ugen, da det jo ellers er meningen man lige skal være ladt helt op efter en weekend, men på en eller anden mærkelig måde, så ender det jo med at jeg så starter ugen træt, og så skal prøve at indhente denne træthed i løbet af ugen, hvilket jo egentlig ikke er særlig optimalt.

I aften vil jeg så prøve at komme lidt tidligere i seng, så jeg ikke risikere at skulle være halvtræt hele ugen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *