… men man alligevel bliver siddende foran computeren. Bliver siddende og skriver indlæg som dette, som ingen rigtigt læser, og som man egentlig selv heller ikke selv får noget ud af. Når man sidder og stener på Facebook, eller når man bare sidder og stener noget lige gyldigt i tv’et.
Hvorfor er det at det sker så ofte?
Af en eller anden årsag, så bliver det svære at tage sig sammen, når man er træt, og det gælder også det faktum at tage sig sammen til at gøre noget ved den træthed man har oparbejdet. Det er et af de punkter hvor vi mennesker ikke er blevet bygget helt optimalt.
Hvor vores hjerne i et eller andet omfang hindre os, også selvom den samtidig siger at du bør gå tidligt i seng, så du kan være frisk imorgen.
Selvom øjnene er lige ved at falde i… så sidder jeg her og skriver på må og få om ingenting og alting. Lige nu skriver jeg bare videre, fordi jeg ikke kan tage mig sammen. Bare lige rejse mig, gå ud og børste tænder, og så lægge mig i min ellers så skønne seng. Jeg ved hvor skøn min seng er, men jeg sidder her stadig.
Måske er det tanken om at man gerne lige vil nå det som man ikke nåede tidligere på dagen, fordi man lavede samme stunt igår, og kom for sent i seng, fordi – ja fordi man sad foran computeren og stenene noget som egentlig ikke rigtigt gav så meget mere værdi i livet.
Nej nu må det være nok! Mine øjne falder i, og nu vil jeg lade dem gøre det ovre i sengen. Godnat 
